En mand, en baby og en ged

Der har været lidt stille herinde på bloggen, fordi jeg i januar gik i gang med mit kandidatspeciale, men i dag har jeg taget mig en lille pause for at skrive om en bog, jeg har lånt på biblioteket og er blevet ret begejstret for. Bogen hedder The Vagrant og handler, som titlen på indlægget indikerer, om en mand, en baby og en ged med en mission.     Først og fremmest er det nok værd at nævne, at The Vagrant nok ikke er for alle. Den har en ret speciel og meget minimalistisk fortællestil, hvor man som læser meget er overladt til sig selv og må forsøge at stykke sammen, hvad det er der foregår. På den front mindede den mig lidt om The...

Da moderjord tog hævn

Nu er julen ovrer, så nu må det være nok med alle de feel good historier. Der er intet feel good over den bog, jeg vil skrive om i dag. Men den er stadig vanvittig god og fangede mig helt off guard med et fortællertræk, jeg slet ikke havde set komme. Men som sagt, hvis du er i humør til romantiske alfeprinser og balkjoler, så er det ikke lige N. K. Jemesins The fifth season, du skal kaste dig over. Er du til hard core fantasy med et vildt univers og magisystem og ikke mindst et samfundssystem, der er utrolig veludviklet af forfatteren, selvom det er helt igennem grusomt, så er det lige bogen for dig. Det er også værd...

Dystopisk mediemararidt med en mærkelig slutning

Som jeg vidst nok nævnte nogle indlæg tilbage, var Celle 7 en af de bøger, jeg havde fået af Gyldendal. Nu har jeg så fået den læst, og jeg føler mig glad og lidt skuffet på samme tid.  Jeg skal prøve at forklare hvorfor i dagens indlæg. Men som sagt er det et gratis anmeldereksemplar, jeg har fået. Så jeg skal lige gøre opmærksom på, det er en reklame. Super, så er det af vejen. Lad os komme i gang. Hvis du i den seneste tid har gået og tænkt over, hvor skræmmende det er, at  én mand kan lave så meget rav i den, hvis bare kan har penge nok. Så er Celle 7 dit værste mareridt. Og hvis du synes, medierne...

High five til dansk fantasy

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har jeg fået et anmelder eksemplar af en af Tellerups nye udgivelser Vejen til Panteon. Det er noget af en kleppert på 429 sider, men nu har jeg endelig fået den læst. Vejen til Panteon er skrevet af en dansk forfatter, der hedder Boris Hansen. Han er en forholdsvis ny forfatter i fantasygenren, og det er jo altid fedt med nogle flere danske fantasyforfattere. Vejen til Panteon er den første bog i en serie på 4, som hedder Panteon-sagaen. Inden jeg tager hul på bogen, vil jeg gerne lige starte ved slutningen. Bagerst i bogen er der nemlig noget ret interessant. Der er et link til bogens hjemmeside og et kodeord, man kan indtaste, så man får adgang til ekstra...

Vinger, horn og skydevåben

Så er der igen graphic novels på bloggen. Denne gang er det den efterhånden meget populære Saga serie. Der er indtil videre udkommet 6 samlede volumes, og idag anmelder jeg de første 3 af dem. Jeg fotalte i mit sidste indlæg om, at min kæreste og jeg havde været i tur i London tidligere på sommeren, og om at jeg vandrede fra boghandel til boghandel. En af dagene valgte vi at tage toget til Oxford, fordi jeg havde en drøm om at komme i den boghandel, der hedder Blackwell. Blackwell i Oxford skulle være en af Europas største boghandlere, fordi de har en kæmpe kælder etage fyldt med fagbøger. Stueetagen mindede dog meget om en almindelig boghandel, og jeg endte med...