Keltiske guder på krigsstien

Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Det her blogindlæg kommer ikke til at være fyldt med billeder af en smuk bog, taget fra alle tænkelige vinkler. Grunden til det er, at Hounded af Kevin Hearne er en ret grim bog … Mange af mine bøger er udvalgt på grund af deres flotte ydre, nogle bøger har jeg endda i flere udgaver, fordi jeg fandt dem med et andet cover, jeg bedre kunne lide. Men Hounded skal man ikke købe for at have noget pænt i sin bogreol. Til gengæld skal man købe den, hvis man vil have en rigtig god bog med en 2000 år gammel, sarkastisk druide, keltiske guder og ældgammel magi. (Hvis du trænger til flotte bogbilleder, kan du besøge min instagram @ordforordblog, hvor jeg i forbindelse med #septemberbøger har lagt en masse billeder op af skønne forsider).

Her er den så, den lidt nedern, YA-agtige forside. Endda med en anmeldelse og grimt klistermærke, som er de to ting, der ud over en mandlig model, der ser ud til selv at synes, han ser sej ud, kan gøre en forside tudegrim. Men som med de fleste ting her i livet, er det ikke det ydre, der betyder noget.

Handlingen foregår i vores verden, og i den forstand er der altså ikke tale om et fantasyunivers. Men der er  det twist, at druider, hekse, vampyrer, varulve og ikke mindst guder findes. Heksene, vampyrerne og varulvene bliver ikke yderligere forklaret i den første bog (det er en serie med mange bøger, så det kommer nok. Heksene spiller en meget større rolle i 2’eren Hexed), men princippet bag gudernes tilstedeværelse bliver forklaret. I denne serie eksisterer alle de guder, som menneskene tror på.

Guderne eksisterer altså i den form, som menneskene forestiller sig dem i. Det betyder også, at nogle guder findes i flere forskellige former, Jesus findes for eksempel både som baby, voksen og korsfæstet Jesus, alt efter hvordan den person, der tilbeder ham, mener han ser ud. Nogle af de ældre guder findes også i flere versioner, fordi de har udviklet sig med tiden, og folks ide om, hvordan de ser ud, har ændret sig. For eksempel bliver det nævnt, at Thor findes i en hel del udgaver ud over den oprindelige, hvoraf den nyeste er tegneserie-Thor. Fordi tegneserierne er blevet så populære, er folks ide om, hvem Thor er, blevet lig med superhelten, og derfor findes han. Det er en virkelig god og til tider humoristisk måde at bruge hele konceptet omkring guder på. Jeg er vild med det.

Men det er ikke den eneste form for magi, der er på spil. Hovedpersonen er som sagt en flere tusind år gammel druide med sin helt egen form for druidemagi. Der er altså ikke tale om en gammel druide som den kutteklædte Miraculix fra Asterix og Obelix med langt hvidt skæg. Nope, ham her hedder for det første Atticus (men det er ikke hans oprindelige navn, men bare det han går under i øjeblikket. Hans rigtig navn er Siodhachan O Suileabhain, som jeg absolut ingen ide har om, hvordan man skal udtale), og ved hjælp af en de teer han selv blander, og som er halv urtemedicin, halv magi, ligner han stadig en ung fyr i 20’erne.

Ud over at lave halvmagiske teer, som han sælger i sin halvmagiske boghandel (og som har virkelig sjove navne, der overraskende ofte fik mig til at grine, fordi jeg nok er den type, der synes puns er mega sjove. Han har for eksempel en te til mennesker med gigt, der hedder “Mobili-tea”, og teen, der holder ham ung, hedder “Vitali-tea”. Get it? Get it?!), har han også sin særlige druidemagi. Selvom hekse og druider bruger nogle af de samme planter i deres ritualer, så er måden de skaber magi på meget forskellige. Atticus får hans magi fra jorden og naturen.

Han har en meget tæt forbindelse til naturen og føler også et stort ansvar for den. Han har en tatovering bestående af keltiske knuder, der løber fra bunden af hans ene fod til hans håndryg. Når tatoveringen er i direkte kontakt med jorden, kan han trække energi fra den. De keltiske knuder er ikke nogen tilfældighed. Atticus er oprindeligt kelter og har derfor også det karakteristiske røde, irske hår. Hans magi bunder også i de keltiske knuder. Måden hans magi fungerer på er, at han kan binde og løsne ‘knuder’ i alting. Det kan være bindingerne mellem molekyler, han kan løsne (vidst nok kun i døde ting), og han kan for eksempel også binde sit syn til en fugls, så han kan se igennem den fugls øjne. Det er lidt kompliceret at forklare her, men i bogen giver det ret god mening, og man bliver hele tiden forundret og nysgerrig på, hvad Atticus gør næste gang. Og så er det bare virkelig fedt, at hans magi er så tæt forbundet med hans identitet som kelter.

Dertil hører selvfølgelig også, at han tror på de gamle keltiske guder, som indimellem dukker op på besøg og prøver at slå ham ihjel eller have sex med ham (her er det måske værd at nævne, at det er en fantasyserie til voksne). Der er dog lidt af en magtkamp i gang blandt de keltiske guder, og Atticus bliver en brik i et spil, han ikke helt forstår. Og han får brug for alle sine kræfter, alt den hjælp han kan skrabe sammen og ikke mindst sit magiske sværd for at redde sig ud af problemerne med skindet på næsen.

Der er virkelig meget action og humor i bogen, som på nogle måder gør den lidt knaldroman-agtig, men det hviler på en solid bund af en gennemført mytologi og magisystem, så man bliver aldrig skuffet over halvfærdig worldbuilding og kedelige plothuller.

Jeg vil anbefale Hounded til fantasyfans, der er glade for action og fart over feltet, men ikke vil finde sig i dårlig worldbuilding. Er man interesseret i mytologi og guder, er jeg også ret sikker på, at denne bog vil være et hit, da den virkelig leger med ideen om almægtige guder. Jeg er helt sikkert blevet fan a Iron druid serien og vil fortsætte med at følge den på trods af de super grimme forsider.