Ny udgivelse fra Gyldendal

I dette indlæg har jeg været så heldig, at få lov til at anmelde en af Gyldendals nye udgivelser Rød Dronning (Red Queen) af Victoria Aveyard. Er der noget Aveyard kan, så er det at lave et plottvist til aller sidst, som ikke en gang en garvet fantasy læser som mig kunne forudse.

Inden vi når til plottvistet, der tager både læseren og hovedperson Mare Barrows med bukserne nede, sker der en hel del. Først tror jeg, det ville være en god ide at forklare lidt om det univers, Aveyard skriver i. Befolkningen i Rød Dronning er delt i to grupper. Der er en undertryk underklasse med rødt blod. Almindelige mennesker som vi kender dem fra vores egen verden. Den anden gruppe er en magtfuld overklasse med sølvfarvet blod, som har forskellige egenskaber. Egenskaberne består som regel i, at de kan kontrollere noget for eksempel metal, vand, ild, dyr, planter osv. Der ud over er de som regel også nogle arrogante skiderikker, der mener, at de Røde er født til arbejde og undrekastelse. Opdelingen i over og underklasse minder mig lidt om Hunger Games. Også I Rød Dronning bliver en enkelt kvinde katalysater for en revolution for at bryde ud af  systemet. Så hvis du godt kunne lide Hunger Games bøgerne, kunne Rød Dronning godt være noget for dig.

Da historien starter, har undertrykkelsen af de Røde, som de bliver kaldt, stået på i mange år. De Røde har efterhånden mistet håbet og gnisten. Eller har de? Mare Barrows har i hvert fald masser af gnister 😉 (Hvis du læser bogen, vil du forstå, hvor god en joke det er). I den første scene i bogen bobler Mare af vrede over uretfærdigheden i, at Sølverne hele tiden holder de Røde nede. Det er en følelse, der går igen hos hende igennem hele bogen. Det er den følelse, der i mange tilfælde driver hendes handlinger. Selvom Mare som mange andre fantasy helte og heltinder bliver kastet ud i en situation, hun ikke har lyst til at være i. Så gør hun, hvad hun kan for at tage kontrol over sin egen skæbne. En stærk heltinde der ikke bare ligger sig fladt ned og accepterer sin skæbne er altid fedt! Det gøre karakteren interessant og skaber spænding. Og der er rigtig meget spænding i Rød Dronning. Fra start til slut sidder man og får hjertebanken på Mares vegne. Nogle gange måtte jeg ligge bogen lidt fra mig, fordi det blev for nervepirrende at læse.

Ind i mellem kunne jeg måske godt tænke mig, at tempoet måske var taget lidt ud af teksten med nogle beskrivelser og forklaringer af universet. Jeg synes det er en interessant opdeling af Røde og Sølvere, men mens jeg læste, undrede jeg mig over, hvordan tingene var endt sådan. Hvordan er Sølverne kommet til magten? Har de altid haft magten? Har de altid haft deres x-men agtige superevner? Har de Røde nogensinde prøvet på at gøre oprør? Har de Røde haft magten på et tidspunkt? Mares lærer Julian indikerer, at samfundet tidligere har været på en anden måde. Julians timer er en slags historietimer, og man får også at vide, at Mare lærer en masse om landets historie. Men læseren får ikke de samme informationer som Mare. I stedet springer Aveyard lidt let hen over timerne med Julian, hvilket jeg synes er ærgeligt. Det ville være en ret oplagt mulighed, for at fortælle læseren mere om hendes univers og dets historie. Det ville virkelig have gjort bogen godt med lidt historisk dybde til universet.

Jeg synes også, at Aveyard skulle have udviklet lidt mere på sølvernes evner. Hun er ikke så konsekvent med reglerne for, hvordan evnerne fungerer. For eksempel fortæller Julian, at ingen Sølvere selv kan skabe det element, de styrer. Altså dem der styrer ild bliver nødt til at have noget ild i nærheden. De kan ikke selv skabe ild ud af den blå luft. Det samme gælder for dem, der styrer vand, metal, planter osv. Ret hurtigt i bogen støder Mare på et par varmblodede prinser (igen en ret god joke, hvis du læser bogen), der kan kontrollere ild. Prinserne har en slags armbånd, der kan slå gnister (som en lighter) og lave ild. Men når disse prinser bliver for eksempel meget vrede, bliver deres kroppe meget varme. De kan også skubbe bølger af varme ud fra deres kroppe. Men hvis de ikke selv kan skabe ild, hvorfor bliver deres kroppe så varme? Det burde vel ikke ske, hvis de ikke selv kan producerer ilden. De burde heller ikke kunne kontrollere varme. Armbåndet skaber ikke varme, og varme er jo ikke det samme som ild. Bare fordi man kan kontrollere ild, kan man vel ikke kontrollere varme. Der er en en brist i logikken omkring prinsernes egenskaber, synes jeg.

Ud over de to små ting er Rød Dronning en super spændende fast paced bog, hvor der hele tiden sker noget. Samtidig er det en interessant verden Victoria Aveyard introducerer for os her i hendes debutroman, som jeg håber vil blive udfoldet mere i de næste bøger i serien. Der er også den stærke kvindlige helt Mare Barrows, som i den grad har ben i næsen. Til sidst kommer der det gigantiske plot tvist, der sætter prikken over i’et. Så mangler du lidt julelæsning til ferien, kunne du jo overveje Rød Dronning.