Dystopisk mediemararidt med en mærkelig slutning

En Oscar vinder der udkommer på mandag

Så du Oscar uddelingen natten til mandag? Krummede du tær ved det kæmpe screw up med den sidste pris? Nej det gjorde jeg heller ikke. Den slags formår jeg ikke at holde mig vågen til. Man kan jo alligevel se alle de bedste bidder på nettet dagen efter 😉 En af de artikler der dukkede op på min facebook væg var, at Fantastic beasts and where to find them filmen vandt en Oscar for bedste kostume design. Jeg har fundet klippet på youtube lige her, hvis du vil høre Colleen Atwoods (kostume designeren på filmen) tale, da hun modtager den. Oscaren kunne næsten ikke komme mere belejligt, da bogen med filmmanuskriptet udkommer på dansk på mandag. Jeg købte bogen på engelsk, da den kom, men på Gyldendal UNG facebooksiden ser det ud til, at Gyldendal har valgt at beholde det oprindelige forside selvfølgelig med titlen på dansk og med deres navn på. Den er jo også bare helt vildt flot og lækker, så der er ikke rigtig nogen grund til at ændre på den. Hvis du overvejer at købe bogen, kan du læse med her.

img_2145

Som sagt er det altså bare en mega flot bog, og omslaget er simpelthen så lækkert. Jeg aner ikke hvordan de har gjort det, men det føles helt vildt blødt?. Titlen og J.K. Rowlings navn er trykt med skinnende guldskrift på forsiden og ryggen. Som om det ikke var nok, har illustratorerne lavet den smukkeste art deco (tænk The Great Gatsby) udsmykninger med inspiration fra de magiske væsner.

img_2148

Nu tænker du nok, at det ikke bliver ret meget bedre, men der er så meget mere, jeg slet ikke er nået til endnu. Fordi de har virkelig gjort noget ud af den her bog. Det er nok fordi, at rent indholdsmæssigt er der ikke så meget nyt at komme efter, hvis du allerede har set filmen. Jeg havde lidt håbet på, der ville være nogle små scener eller bare dele af scener, som ikke var kommet med i filmen. Men det er der ikke, så vidt jeg kunne læse mig til. Jeg synes stadig, det var hyggeligt at læse manuskriptet, fordi man får de små bider tekst, der er imellem replikkerne, som forklarer hvordan karaktererne føler eller ser ud. Det lyder måske ikke af meget, men det giver bare teksten den der varme hyggelige Harry Potter følelse, som jeg for eksempel ikke synes, The Cursed Child har, fordi det ikke er Rowling, der har skrevet den. Jeg synes, det var en ret fin måde at genopleve historien på, og jeg tudede endnu en gang, da Kowalski glemmer dem alle sammen (spoiler alert).

img_2158

Men der er mange flere smukke detaljer ved bogen, jeg også lige vil snakke lidt om. Art deco illustrationerne fortsætter nemlig inde i bogen. Ved hvert sceneskrift er der en lille illustration, som ligner et af de magiske væsner (som det jeg har sat et billede ind af ovenfor). Selv sidetallene er udsmykkede! Inden titelbladet (den  side i bogen hvor titel, udgivelsessår og udgave står, du ved siden med en helt masse i småt skrift, som man aldrig kigger på) er der sider med super flot tapetagtig udsmykning. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det, så I får bare et billede.

img_2156

Fik jeg forresten nævnt at jeg har første udgaven? Og ja det var en ikke særlig diskret måde at prale med det på. Du kan se, om du har en første udgave ved at kigge på titelbladet. Hvis du har hele talrækken fra 1-10, så er det en første udgave første oplag. Man kan godt får en første udgave, der ikke er første oplag, men så er det bare ikke helt lige så meget en første udgave. Så hvis du er nørdet omkring den slags, så sørg for at have hele talrækken som på billedet fra min bog nedenfor. I danske bøger er der ikke en talrækker, der står i stedet ‘1. udgave 1. oplæg’. Jeg tror, der blev trykt virkelig mange førsteudgaver af den her bog, fordi jeg var ikke specielt hurtigt ude for at få fat i den her. Så der er måske i virkeligheden ikke så meget at prale af, men jeg synes nu, det er ret fedt alligvel.

 img_2157

Til sidst vil jeg bare lige vise, hvordan bogen ser ud uden smudsomslaget på, fordi her er der heller ikke sparet på noget. Bogen har en virkelig flot midnatsblå farve, og så er den søde lille niffler trykt med guld på forsiden.

img_2152

Han er da for nuttet!

Hvis du er lidt af en Harry Potter nørd og godt kan lide flotte bøger, så tror jeg, du vil elske at have Fantastic Beasts and where to find them – the original screenplay som samlerobjekt, uanset om du er mest til den engelske eller danske udgave. Er du typen, der ikke går så meget op i den slags og bare havde håbet på lidt ekstra scener, så er den ikke noget for dig, for der kommer ikke noget nyt. Det er virkelig bare en bog til folk som mig, der godt kan lide at nørde udgaver og mærke på lækre omslag med guldskrift. Men lidt nørdet er vi vel allesammen 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dystopisk mediemararidt med en mærkelig slutning