Et touch af Twilight

Inden jeg kommer godt i gang med dagens indlæg, har jeg lige en public service meddelelse. Fordi da min kæreste læste mit sidste indlæg, fortalte han mig, at han ikke kunne finde linket til det youtube link, jeg snakkede om. Der gik det så for første gang op for mig, at alle de gange jeg har lavet links til goodreads, forfatterhjemmesider og lignende, har jeg ikke fremhævet linket, så I kunne se det. Det vil sige, at der altså er en ret stor chance for, at du har misset en masse skønne links, som jeg har langt ind i mine tidligere indlæg. Hver gang jeg nævner en bog, serie eller en forfatter, linker jeg altid til enten en hjemmeside eller en goodreads side, hvor du kan læse mere. Så skulle der være et indlæg, du kan huske, du synes var interessant og gerne ville høre mere om, er der en ret god chance for at jeg har smidt et link, du ikke har opdaget. Jeg har nu gået alle mine gamle indlæg igennem og fremhævet alle linksene. Så nu kan du gå tilbage til alle de indlæg, du synes var spændende og blive sendt videre ud i cyberspace, hvor du kan læse meget mere om en bestemt forfatter, bogserie eller hvad det nu måtte være, jeg har linket til.

Mit indlæg i dag kommer til at handle om en ret ny udgivelse fra forlaget Carlsen (bemærk linket <– jeg gør lige ekstra opmærksom på det for en sikkerhedsskyld), som har været så søde, at sende mig et gratis anmeldereksemplar. Derfor skal jeg endnu en gang lige gøre opmærksom på, at der er noget reklame på spil. Bogen hedder The Graces (se igen et link!) og er skrevet af Laure Eve (og igen).  Som nævnt i overskriften har den lidt samme følelse som Twilight bøgerne, men med en meget anderledes slutning. Bogen handler om en pige, der lige er flyttet til en ny by sammen med sin mor. Hun starter på en ny skole, hvor der er en søskende gruppe, der skiller sig ud fra alle de andre, fordi de er super smukke og populære. Sound familiar? Det skal lige siges, at der er ingen vampyrer eller varulve der lusker rundt. Til gengæld er der en anden slags magi, som ligger lige under overfladen og ulmer. Så frem med stearinlys, sorte bånd og juju brættet.

Som du kan se, er det en virkelig flot bog. Jeg er altid lidt en sucker for guldglimtende forsider.

Selvom jeg ofte læser bøger, hvor magien er meget mere tydelig (du kan se på min goodreads profil, hvad jeg læser lige nu), så kan jeg rigtig godt lide, at man i denne bog ikke er helt sikker på om magi findes eller ej. Det er ikke før til aller sidst man får et endeligt bevis på, om det virkelig findes. Hovedpersonen som kalder sig River er til gengæld helt sikker på, at magi findes, og hun er også sikker på at familien Grace ved, hvordan man bruger den. Hun går som sagt i skole med de 3 Grace søskende Fenrin, Thalia og Summer, som er de mest populære på skolen. De er anderledes, mystiske og en lille smule farlige. Der er ikke rigtig nogen, der bliver lukket ind i deres inderkreds, men River sætter alt ind på at blive venner med dem. Undervejs i bogen får man små hints til, at der er en grund til, at River gerne vil være venner med familien Grace. At hun har et formål med det, som ikke bare er at blive populær. På de sidste sider finder man også ud af, at hun rent faktisk har haft et ret specifikt formål med, at ville indsmigre sig ved de tre søskende. Men meget af tiden kommer hun bare til at virke som en, der hungre efter at få populære venner, og hun nyder tydeligvis også de andre elevers misundelse, da det lykkedes. Jeg synes ikke ligefrem, det er det bedste budskab, man kan sende i en ungdomsroman. Men jeg kan godt lide, at River bare er en helt almindelig pige, og at hun ikke som Bella Swan har den her nærmest magiske tiltrækningkraft på alle hankøn i en radius på 10 km, som hun slet ikke selv er klar over. Jeg kan også godt lide, at selvom det i starten virker til at Grace familien er lidt farlig, lidt ligesom Cullen familien, så falmer de fuldstændig i forhold til River selv. Mere vil jeg ikke afsløre, du må selv læse dig til resten (cliffhanger alert).

River er en lidt en spøjs fortæller i romanen, fordi hun ikke fortæller alt, hun ved. Hun har tydeligvis selv nogle hemmeligheder, som hun ikke deler med hverken Summer (som bliver hendes bedste veninde) eller læseren. Læseren får ikke noget at vide om hendes fortid: hvorfor hende og hendes mor er flyttet, hvor hendes far er henne, og hvorfor hun har denne her besættelse af magi. Selvom det kan være lidt frustrerende, synes jeg, det er en ret fed teknik. Det gør hele fortællingen og stemningen endnu mere mystisk og spændende. Man får virkelig lyst til at læse videre for at finde ud af, hvad det er, der foregår. Den midterste del af bogen kunne måske godt have været 50 eller 100 sider kortere, uden det havde gjort noget. Det bliver lidt langt, og man bliver lidt frustreret over  ikke at få mere at vide om River.

Alt i alt er det en bog, der tager nogle uventede twists, som man slet ikke forudser. Det er en bog, der har en masse mystik og spænding. Det er en bog, man har svært ved at ligge fra sig, og man kan hele tiden smage et strejf af magi på tungespindsen. En meget mørkere, mystisk og uberegnelig form for magi, der får nakkehårende til at rejse sig. Så er du typen, der som barn sad i rundkreds med fingeren på et glas og fremkaldte ånder, så er den her bog helt sikkert noget for dig.