Ældgamle myter møder moderne Tokyo

Jeg har endnu en gang været i tegneseriebutikken og finde en super lækker serie, der hedder Wayward. Jeg har indtil videre læst de to første volumes, så det kommer til at være dem, jeg fokuserer på. Volume 1 ser sådan her ud:

Pigen på forsiden er sjovt nok ikke hovedpersonen. Hun er en meget stor birolle. Hovedpersonen er derimod Rory Lane. Rory er halvt irer og halvt japaner. Hendes forældre er skilt, og hun har i lang tid boet ved sin far i Irland. Men fordi de to aldrig rigtig kommer godt ud af det med hinanden, flytter hun nu til Tokyo for at bo ved sin mor.

Som du kan se ligner Rory ikke ligefrem en japaner med sine grønne øjne og røde hår. Selvom hun godt kan tale japansk, er det stadig en udfordring for hende at starte i en japansk skole. En underviser opfordrer hende endda til at farve sit hår sort. Så hun ikke skiller sig for meget ud fra mængden.

Som om kulturchokket, en ny storby og en ny skole ikke var nok, bliver Rory, en aften hun er farret vild, angrebet af mytiske monstre. Spoiler alert by the way. Ud af det blå kommer så en blåhåret pige flyvende og gør kål på monstrene. Nu er vi tilbage ved pigen på forsiden. Det er nemlig Ayane.

Ayane har en mystisk evne til at dukke op ud af ingenting. Hvilket så ikke helt er ingenting, finder man ud af i volume 2. Alana har nemlig sin helt egne hemmeligheder. Hun har også en ny hårfarve, hver gang hun optræder i en ny scene. Det gjorde det i starten lidt svært for mig at genkende hende som den samme karakter.

Rory opdager ikke kun den mærkelig lidt katteagtig pige i denne scene. Hun opdager også, at hun (spoiler alert!) har magiske evner. Allerede på de første sider fortæller Rory, at hun er god til at “connect the dots”. Det er på en måde det, hendes magiske egenskab går ud på. Hun kan gå ind i en tilstand, hvor hun kan se røde tråde, der forbinder personer, steder eller ting.

Ideen til Rorys evner tror jeg stammer fra en asiatisk myte om, at en rød tråd forbinder personer, der er bestemt til at skulle mødes. Ofte bliver myten brugt om personer, der er skæbnebestemt til at blive gift. Og ja det her er noget, jeg har googlet mig til. Et sted fjernt i min hjerne synes jeg at kunne huske myten nævnt i en film. Eller en serie måske?.. På wikipedia fandt jeg en kort artikel, og på en anden random side fandt jeg en lidt længere tekst om myten. Hvis der er nogen, som er interesseret i at læse op på myten. Generelt er det sådan i Wayward, at stort set alle de overnaturlige ting stammer fra gamle japanske myter. Alle monstrene stammer fx fra monstre eller ånder kendt i japansk kultur. Hvis du ikke lige er super godt inde i japanske myter så no worries. Det var jeg heller ikke. Bagerst i hæftet er alle myterne bag de forskellige overnaturlige elementer nemlig forklaret ret ekstensivt. Der er beskrevet, hvor myten stammer fra, hvordan den har udviklet sig, og ofte også hvordan den er kendt i Japan i dag. Der er også nogle af tegnerens skitser, der viser, hvordan han har valgt at tolke myterne.

Der er altså masser af hjælp at hente i hæftet selv. Men en gang i mellem kan en google søgning altså være meget god. Fordi der er rigtig mange referencer til japansk kultur. Men det er også det, der er fedt ved tegneserien! Det er ikke bare en historie, der tilfældigvis foregår i Japan. Det er en rigtig stor del af historien, at den foregår i Japan. Men det er heller ikke overdrevet. Det er ikke en eller anden vestlig ide om, hvordan Japan bare er det her crazy sted med karaoke og Hello Kitty ud over det hele. Det virker som en meget autentisk og ægte repræsentation af Japan. jeg har aldrig været i Japan, men det føles autentisk.

Rorys røde tråde fører hende til to andre personer i det første volume, der også har specielle evner. Først møder hun den altid gnavne grænsende til aggressive Shirai. Han har en Supermand agtig styrke, fordi han spiser ånder.

Og Nikaido der kan kontrollerer andres følelser men aldrig selv viser nogle.

Som I nok kan fornemme, bliver der introduceret en hel del karakterer i det første volume. Det går ligesom ud på, at den ligge gruppe her, skal samles og blive til et monster ass kicking team. Eller “monster mashers” som Ayane kalder dem. Som man kan se på forsiden af volume 2, kommer der endnu et medlem til gruppen. Man bliver også introduceret for nogle af the bad guys. Samtidig i begge volumes sker der også en helt masse aktion og drama. Der er altså ret meget gang i den. Og selvom jeg også har læst volume 2, er jeg stadig ikke helt sikker på, hvad det overordnede plot er. Hvad de her bad guys vil, og hvorfor de overhovedet jagter vores monster mashers.

Det er en serie, hvor der sker en hel masse samtidig med, at alt ikke bliver afsløret med det samme. En masse af det overordnede plot bliver holdt tilbage. Det kan man synes om, hvad man vil, men om ikke andet giver det én lyst til at læse videre. Men jeg synes faktisk også, det er en spændende serie på andre måder end bare lysten til at finde ud af, hvad der foregår. Det japanske tema gør, at det er en meget anderledes slags fantasi, end jeg er vandt til. Og det synes jeg er helt vildt interessant. Derfor vil jeg varmt anbefale at læse den, især hvis man er interesseret i japansk kultur.

P.S. Som en lille teaser kan jeg lige fortælle, at jeg har fået en masse lækre bøger ind af døren fra forlagene Tellerup og Gyldendal. Fra Tellerup har jeg fået Vejen til Panteon . Og fra Gyldendal har jeg fået Celle 7 og Red Queen. Hvis de skulle være noget for dig, kan du læse med her på bloggen, når jeg inden længe anmelder dem.