Et touch af Twilight

Art deco og asiatisk steampunk

Hvis ikke du ved, hvad nogle af ordene i overskriften betyder, så er det altså helt i orden. Tegneserien jeg vil anmelde i dag er ret usædvanlig og anderledes og ikke som noget, jeg har set før. Derfor har jeg gået og tænkt lidt over, hvordan jeg skulle beskrive den. Den anden dag så jeg så på nettet et sted, at de beskrev den som værende en mellemting mellem art deco og steam punk, som jeg nok skal forklare, hvad er for nogle fisk. Tegneserien jeg vil skrive om i dag er MONSTRESS.

img_2179

Art deco er den stil, der er i The great Gatsby, hvis du har set eller læst den. Det er en stil, der var meget populær i 20’ernes USA. Hvis du stadig ikke er helt med, så tror jeg, en hurtig google søgning vil hjælpe dig. Art deco stilen i MONSTRESS ses især på forsiderne, hvor der er super flotte symmetriske mønstre, men det hænger også sammen med det univers, historien foregår i. Selvom det er en fantasy tegneserie,  foregår den ikke i den sædvanlige middelalder tid, hvilket rigtig mange fantasy tegneserier og bøger gør. Den foregår på et tidspunkt, hvor den industrielle revolution er godt i gang som i 20’ernes USA. Hvilket vil sige, at der er maskiner, storbyer og hovedpersonen Maika, som mangler den ene arm, har endda en slags mekanisk træ-arms-protese. Det er også det, steampunk delen betyder. Steampunk er en undergenre til fantasy, det er fantasy, der foregår i en industrialiseret tid med en masse teknologiske gadgets. Hvis du vil vide lidt mere, er der en wikipedia side, der forklarer det her. Hvis du gerne vil have nogle forslag til bøger i steampunk genren, fandt jeg den her sideDu kan også søge i listerne på goodreads, som du finder under ‘browse’ menuen i toppen af siden, jeg linker også lige til en her.

Hovedpersonen er den smukke kvinde på forsiden, og da vi møder hende, befinder hun sig i en rigtig lorte situation. Hun er ved at blive solgt på auktion som slave… igen. Men denne gang har hun ladet sig fange med vilje, fordi hun vil infiltrere en hekseagtig sekt, som muligvis ved noget om hendes mor. I Maikas barndom skete der noget stort og forfærdentgligt, som slog hendes mor ihjel, men hun kan ikke huske, hvad det er. Det har måske noget af gøre med de gamle guder og deres gigantiske spøgelser, der vandre rundt om natten og en mystisk magisk maske. Som du nok kan gætte allerede nu, er det en hel anden verden, vi befinder os i. Der er gamle guder og nye guder, der er mennekser og ancients og halfbreeds som Maika. Katte kan tale og har helt op til ni haler, og de bliver set som en slags lærde, der arkiverer viden. Det er alt sammen lidt svært at beskrive, og for at være helt ærlig er jeg ikke helt sikker på, jeg selv helt har fattet, hvordan det her univers fungerer efter at have læst det første volume af serien. Det er helt sikkert et interessant og anderledes fantasy univers, som jeg virkelig synes er spændende at udforske, selvom det kan være lidt forvirrende. Heldigvis er man ikke helt alene om at finde ud af, hvordan det hele fungerer, for undervejs i tegneserien dukker professor Tam Tam op og forklarer dig lidt om universets historie. Og ja han er en kat..

 img_2182

Og ja han har fire haler, ryger en smøg og drikker te… yep. Denne her verden er ikke som noget, du har set før, det kan jeg garantere (skulle du alligevel kende til andre historier med talende professor katte, må du rigtig gerne skrive en kommentar, fordi dem mangler vi da alle flere af i vores hverdag). At den er kompliceret og lidt svært at finde rundt i, gør den sådan set bare mere realistisk, synes jeg. Hvis en hel verden kunne forklares på et par sider, ville den nok ikke være så spændende eller kompleks, og man ville formentlig kede sig efter ikke ret lang tid.

Underligt nok står der mange steder på nettet for eksempel på goodreads, at historien foregår i Asien. Det er slet ikke tilfældet, men jeg tror misforståelsen er opstået, fordi tegnestilen minder meget om manga eller anime (jeg ved ikke super meget om disse to stilarter, så hvis du ved mere og synes, jeg snakker sort snak, må du også gerne smide en kommentar). Serien er tegnet af en japansk kvinde, der hedder Sana Takeda. Takeda har en virkelig smuk tegnestil, der som sagt minder lidt om manga men så ikke helt alligvel, fordi den bliver blandet med art deco og stempunk, som gør, den bliver noget for sig selv. I det samlede volume, som jeg har, er alle forsiderne fra de enkeltstående tegneserie, og de er virkelig smukke som på billedet nedenfor. Serien er skrevet af Marjorie M. Liu fra USA, og hende og Takeda har et fedt partnerskab. Der er ikke voldsomt mange kvinder indenfor tegneserie branchen, selvom der selvfølgelig er nogen, men jeg synes stadig, det er ret sejt, at de her to kvinder har skabt en tegneserie med så stor succes. Den har blandt andet været på ret mange lister over 2016s bedste tegenserier.

img_2181-2

Det var faktisk de flotte tegninger, der først gav mig lyst til at læse MONSTRESS. 

Volume 2 kommer forhåbentlig i løbet af foråret, og jeg skal helt sikkert have den. Det er en super flot, spændende og interessant tegneserie med en kvindelig hovedrolle, der sparker røv. Som du kan fornemme, er jeg helt vild med den, og jeg vil anbefale den til alle fantasy fans men måske ikke til de helt sarte sjæle, da førnævnte heltinde er ret god til at slå mennesker ihjel og det endda kun med én arm.

Til sidst vil jeg bare lige gør opmærksom på noget, der slet ikke har med tegneserien at gøre. I øjeblikket er Unbound Worlds cage matches nemlig i gang. Det er en slags fiktive kampe mellem forskellige fiktive karakterer. I år er det vidst nok science fiktion karakterer mod fantasy karakterer. Du ved lidt ligesom, når børn (eller ikke børn) diskuterer, hvem der ville vinde, hvis Hulk og Thor kæmpede. Kampene bliver skrevet af forskellige forfattere, og det er ret sjovt at læse, især hvis man i forvejen er lidt bevandret i fantasy og sci fi verdenen og kender til nogle af karaktererne. Min yndlings forfatter Patrick Rothfuss har for eksempel igen i år en af sine karakterer med. Denne gang er det Devi, en smuk strawberry blond, intelligent og videbegærlig kvinde, som samtidig er en nådesløs lånehaj. Hvis det ikke lyder som en spændende karakter, så hved jeg ikke, hvem gør. Næste gang mener jeg, hun skal kæmpe mod Harry Dresden fra The Dresden Files af Jim Butcher. Harry er også en rigtig fed karakter, han er en super uheldig troldmand i moderne Chicago. Hvis ikke du aner, hvem nogle af de her personer eller karakterer er, men synes det lyder som et fedt koncept, er de her cage matches også en god mulighed for at finde nyt læsestof. Bare et lille tip.

2 kommentarer

  • Jeg vil SÅ gerne læse Monstress, den har stået på min to-read liste alt for længe nu. Må virkelig ud og have fingrene i den! Super fin anmeldelse <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • NicolineNM

      Tusind tak! Det er godt nok også en super fin bogblog du har <3 Jeg kan godt forstå, du gerne vil læse Monstress, det er virkelig en hel usædvanlig smuk tegneserie.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et touch af Twilight